✔ GRATIS FRAGT OVER 499kr. i Danmark (op til 20kg.) - ✔ Fragt fra 33,95 kr. - ✔ - Hurtig levering

Viden om fodring af havens fugle


Se vores store udvalg her:
Vildtfuglefrø
Fedtkugler og blokke
Kokosnødder
Nødder
Solsikke og melorme
Peanut Butter
Foderhus/automat
Fedkugle dispenser
Nødde Dispenser
Frødispenser

Fodring året rundt

  • hvis man fodrer dagligt kan man tiltrække mange fugle, der vil blive faste gæster i haven.
  • vigtigst er det at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder.
  • man kan fodre fuglene hele året rundt – i sommermånederne kan man være heldig at mejser eller flagspætter dukker op ved foderbrættet med deres unger.
  • knuste nødder og frø kan udgøre en proteinerstatning for redeunger i sommerperioder med kulde og regn, hvor insekter er vanskelige at skaffe.

Foderbræt kontra foderautomat

Det klassiske foderbræt kan gøre havens fugle syge. Problemet er at mange fugle træder rundt i, og lægger, afføring i de samme korn. Dette kan sprede sygdomme mellem fuglene.

Det er også en god idé at undgå de klassiske mejsekugler, der kan købes i supermarkederne. De er lavet af en fedtblanding, der svarer til fastfood for fugle, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Han guider her til alternativer til det dårlige fuglefoder:

”I stedet for foderbrættet og mejsekugler fra supermarkedet bør man gå over til foderautomat en en god kvalitet af mejsekugler

Variér foderet

  • drosler foretrækker foder med æbler.
  • silkehaler opsøger områder med bær og æblefoder.
  • solsikke- og hampefrø er meget attraktive for grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider.
  • korn ædes især af spurve, duer, fasaner og kragefugle.
  • jordnødder og mejsekugler af god kvalitet vil især tiltrække flagspætter og mejser.


Solsort - foto: Jan Skriver

Federe foder - flere fugle

  • mejsekugler og vildfugleblandinger er ofte er af meget blandet kvalitet.
  • fuglene foretrækker mejsekugler med højt fedtindhold og frøblandinger med en stor andel fede solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner.
  • foderblandinger med meget majs, hirse og korn skal man helst undgå - der er for meget spild.
  • hvis du vil kræse for dine havefugle, skal du betale en lidt højere pris, og i stedet for dårlige foderblandinger købe en bedre kvalitet.

Placering af foderautomat

  • en foderautomat kan placeres næsten alle steder i haven - især mejserne finder foderstedet uanset placeringen.
  • ent åbent placeret foderautomat giver dog fuglene udsyn, så de kan holde øje med fjender og føle sig sikre.
  • placer foderautomaten hvor der er mest muligt ro - i baghaven snarere end i forhaven ud mod en trafikeret vej.
  • placer foderautomaten, så du kan holde øje med det fra stuevinduet – fornøjelsen ved at fodre er at kunne iagttage fuglene tæt på.

Havefugle - ikke kattemad

  • katten er uden sammenligning det rovdyr, der har flest fugledrab i haven på samvittigheden.
  • katte giver anledning til megen uro, og forstyrrer fuglene i deres fødesøgning.
  • foderautomaten bør placeres i et par meters afstand fra buske og skjul, hvor katte kan ligge på lur.
  • foderhusets bærepæl bør være glat, f.eks af metal, så katte ikke har for let adgang.

Skjul mod spurvehøgen

  • det er vigtigt at fuglene kan finde skjul for spurvehøgen tæt ved foderpladsen.
  • tætte buske som f. eks. Forsythia, og hække af Liguster eller Naur yder godt skjul for spurveflokke.
  • takket være et fælles advarselssystem når fuglene som regel i sikkerhed.
  • i de fleste tilfælde letter spurvehøgen med byttet, og fortærer byttet andre steder.
  • spurvehøge-hunnen kan tage tyrkerduer og tamduer, men byttet er for tungt at lette med, så duer ædes på stedet eller opgives.


Skovskade. Foto: ALbert Steen-Hansen

Føde – skjul og redested

  • fugle bryder sig ikke om alt for velfriserede haver uden mulighed for skjul.
  • tætte buskadser og trækroner tjener både som skjul og hvilested, som udkigspost, og som føde- og redested om sommeren.
  • fugle foretrækker at søge føde i haver hvor der er ro, uforstyrret og ikke færdes katte.

"Bed and breakfast"

  • i kolde vinterperioder er der stor søgning til foderautomaten tidligt om morgenen.
  • for at hjælpe havens faste vintergæster, er et veldækket morgenbord derfor et ”must” for den fuglevenlige haveejer.
  • fuglene undgår derved at bruge unødig energi på fødesøgning.
  • du kan desuden hjælpe dine faste vintergæster med flere muligheder for overnatning, ved at have et overskud af redekasser.
  • tætte bevoksninger og stedsegrønne buske og træer benyttes bl.a. af overnattende solsorte, rødhalse, tyrkerduer og grønirisker.

Kragefugle - ingen adgang

  • undgå fodring med brød, korn og billige vildfugleblandinger – hvis du ikke bryder dig om kragefugle.
  • hvis du nøjes med små afmålte foderportioner, undgår du spildfoder der kan tiltrække mus, rotter og kragefugle.
  • foderautomater minimerer kragefugles adgang.
  • mejsekugler kan sikres mod ”skadeangreb” ved at ophænges i en lang stiv ståltråd.
  • hvis mejsekugler ophænges i en omvendt urtepotte, kan mejserne flyve til foderet nedefra, mens kragefugle hurtigt vil opgive.

Kernebider. Foto: Lene Ørskov

Vand til maden

  • frøædende fugle har som følge af deres tørre kost stort behov for at drikke.
  • fuglene har behov for vand året rundt – både i de varmeste sommermåneder såvel som i de koldeste vinterperioder.
  • det er vigtigt at rengøre fuglebadet og fylde frisk vand i dagligt.
  • det er en god ide med forskellige vanddybder til forskellige fuglearter.
  • ved at lægge plastic i bunden af fuglebadet i frostperioder, kan man nemmere vippe isklumpen ud.
  • adgang til vand medfører op til 50% flere fugle i haven.

Rotter

  • Rotter holder til, hvor der er mad.
  • Rotter er altædende og fuglemad er rottemad.
  • Rotter æder også voksne fugle, æg og unger, når de kan få fat i dem.
  • Rotter er natdyr, så du ser dem sjældent.
  • Foderpladsen kan i praksis kan være vanskelig at rottesikre, men foderet kan opbevares sikkert.
  • Udlæg fuglefoder tidligt på dagen, og ikke mere end fuglene kan æde i løbet af dagen.

Kilder: Dyrenes Bestkyttelse, Dansk Ornitologisk Forening

+45 60645225